Stalden

Malkekvæg

I Møltrups stalde har vi en malkekvægsbesætning bestående af ca. 75 malkekøer  plus opdræt. Køerne er af racen Dansk Holstein, og de yder hver ca. 11.500 kg mælk om året. Køerne malkes med malkerobot.

For løbende udskiftning af besætningen er der årligt brug for ca. 25–30 kvier, som er ca. 24 mdr., når de kælver første gang. Dvs. vi har ca. 60 Dansk Holstein-kvier.

Hver ko kælver gennemsnitligt en gang om året, dvs. vi får ca. 75 kalve, hvoraf de 60 er renracede Dansk Holstein, og de resterende 15 er krydsninger med Dansk Blåkvæg.  Alle tyrekalve sælges til en landmand, som opdrætter slagtekalve. De renracede kvier indgår i malkekvægsbesætningen, mens krydsningerne opfedes til slagtning og salg i Herregårdens Madbutik Møltrup.

 

Kødkvægskrydsninger

Disse krydsningskvier opfedes ekstensivt. – Om sommeren på Møltrups enge og om vinteren fodres de på stald fortrinsvis med græsensilage. Dette giver kød af særdeles god kvalitet. Langsom vækst giver korte muskelfibre, hvilket igen giver mørt kød. Væksten er ikke speciel langsom, da den naturligt er meget høj med denne race, men der er ikke ”speedet” yderligere op med meget letfordøjeligt foder!

Alt kvæg fodres med mest muligt grovfoder (græs- og majsensilage) avlet på Møltrups egne marker. Derudover indkøbes der kraftfoder og mineraler.  Foderet blandes i en fuldfoderblander efter en nøje gennemregnet foderplan. Der gøres meget ud at bruge de rigtige fodermidler i de rigtige mængder, samt at blandingen er ens dag efter dag. Dette er vigtigt for at koen kan udnytte foderet bedst muligt til gavn for miljøet, sundheden, produktionen og dermed også økonomien.

Grise

Der opdrættes også grise til Herregårdens Madbutik Møltrup. Oprindelig gik grisene på en mark med en velstrøet hytte, hvor de kunne holde varmen om vinteren.  Dette gav en helt uforlignelig kødkvalitet. Desværre har vi af miljømæssige årsager ikke mulighed for den helt samme produktionsform længere. Men vi ønsker at bibeholde kvaliteten. Derfor har vi i foråret 2016 opført en ny naturstald.

Overskriften for stalden er: ”Når grisene ikke kan komme på marken, må vi have marken ind til grisene”. Dette resulterer i en stald, hvor hver grisesti består af tre afdelinger. 1. En velstrøet hytte, hvor pladsen kan justeres efter antal grise og grisenes størrelse. 2. Et roderum med jordtilførsel. 3. Et ”udeareal” med masser af plads. Over hele stalden er udspændt en stålbuekonstruktion med et tag bestående af en lysgennemtrængelig teltdug, men der er ingen sider i stalden. Dermed opnår vi et to-klimasystem, hvor vi forsøger at dække alle grisens behov. Et hvileareal, hvor de altid kan holde varmen. Et rodeareal hvor de kan bruge trynen og rode i jord, samt et udeareal hvor der fodres, er ”toilet” og hvor der er så meget plads, at de til enhver tid kan komme væk, når der opstår aggressivitet. På denne måde kan vi forene dyrevelfærd, miljøhensyn og høj kødkvalitet. Grisene fodres med indkøbt konventionel foder ad libitum, ”jord/tørv” og forskellig grønt ”affald” fra køkken og gartneri.

Møltrups frilandsgrise vokser op med jord i munden! Det lyder måske ulækkert, men gammel produktionserfaring – hvor grise har adgang til tørv og jord – viser, at jord styrker sundheden i en sådan grad, at der kan produceres uden brug af antibiotika. Dermed undgås problemer med resistente bakterier (MRSA). Der er som sådan ikke noget forkert i brug af medicin til syge dyr, men med tildelingen af jord har vi erfaret, at det ikke er nødvendigt! Vi tror på, at det styrkede immunforsvar er et resultat af et ”udeliv” med tørv, rodejord, god plads, frisk luft, leg og motion.

I disse år forskes der en del i menneskers bakterieflora (genom) som katalysator for sygdom og sundhed. Det kan tilsyneladende lade sig gøre at påvirke denne flora via produktionsmetoden. Møltrups produktion bliver aldrig særlig stor, da den netop kræver meget plads pr. gris og indeholder en fordyrende faktor pga. den megen motion og leg. – En slankere gris giver færre kilo gris pr. foderenhed.

Videnskaben har beskæftiget sig med, at en vis grovhed i foderstrukturen, er med til at give en sund og gavnlig tarmfunktion og dermed nedsætte risikoen for infektion. I undersøgelse af økologiske svin, der får en vis grovhed i foderet, ses et fald i salmonella. På Møltrup udnytter vi denne erfaring, og går skridtet videre ved ikke alene at tildele groft, naturligt, medicinfrit foder, men også efterligne levevilkårene fra naturen (fordelt på sove-, æde-, rode- og legeareal). Herved oparbejdes der en bakterieflora i grisene, som muliggør produktion af sunde og raske dyr uden anvendelse af antibiotika.

Arbejdet i stalden

Målet med arbejdet i stalden er, at vi skaber en god mælkeproduktion af høj kvalitet leveret af sunde og velpassede dyr. Overskuddet af dyr fra mælkeproduktionen opdrættes til gode slagtedyr, som kan sælges som højkvalitetsprodukter i Herregårdens Madbutik Møltrup. Grisene skal opdrættes, så deres naturlige behov så vidt muligt tilgodeses, og de lever en stressfri  tilværelse.

Alle Møltrups dyr passes af en landmandsuddannet medarbejder og 2-5 beboere. Det betyder, at vi er rigtig godt bemandet, og dermed har god tid til at kræse om dyrene. Dette ses tydeligt i form af meget rolige og tillidsfulde dyr. Desuden gør vi meget ud af at holde en høj grad af sundhed i alle dyregrupper.

 

Jysk kvæg

Ud over Møltrups mere produktionsorienterede dyrehold, har vi fem køer m/ kalv af racen “Jysk Kvæg”. Formålet er at bevare genmaterialet og dermed bestanden, idet der kun er ca. 200 dyr tilbage i Danmark.

Der har efter al sandsynlighed været Jysk Kvæg på Møltrup gennem flere århundreder. På Møltrups enge er der gennem tiden fedet mange stude (kastrerede tyrekalve) af Jysk Kvæg. De er siden blevet drevet til Tyskland, hvor de er blevet solgt og slagtet. Malkekvæget på den tid har formentligt også været Jysk Kvæg.

Til efteråret vil der være kød fra Jysk Kvæg at finde i Herregårdens Madbutik Møltrup. Der vil naturligvis blive særlig omtale af dette til den tid.

– Per Hald og Karl Johan Søgaard, landmænd og medarbejdere på Møltrup