MANDENS REAKTION PÅ SYGDOM OG KRISER
Mænd og kvinder reagerer forskelligt, når noget rammer os i livet.
- Mænd har begrænset sprog for og træning i at tale om det, der går dem imod. Mænd søger derfor VÆK fra andre, når krisen rammer, hvor kvinder i stedet søger HEN IMOD andre for at tale om det, der har ramt dem.
- Mænd søger ofte frihed (flugt) i mødet med livskriser, hvorfor misbrug kan synes som effektivt førstevalg.
Ambivalensen mellem trangen til frihed/flugt og savn af fællesskabet er derfor et klart grundtema i arbejdet med mænd, der har det dårligt.
Det manglende sprog, flugten og ambivalensen kalder på en særlig bevidsthed i den professionelles møde og dialog med den udsatte/hjemløse MAND.
Har vi som fagprofessionelle ind imellem en vigende tiltro til mandens ønske om (og evne til) håb og drømme som noget andet end at gå i hundene?
Hvordan bliver vi bedre til at designe vores sprog, tilgang og tilbud til mænd og desuden appellere, motivere og stille krav på en måde, som i højere grad henvender sig til mænd?
