her hjælper alle hinanden
baggrund
Mange af de mænd, der kommer til Møltrup, har ikke kun brug for basale fornødenheder som mad, tøj og en seng. De har i lige så høj grad brug for at få opbygget tilliden til andre mennesker og ikke mindst tilliden til sig selv. Dette sker blandt andet gennem det, at vi hjælpes ad med at drive gården. Det fører til en respekt for hinanden, og der er så mange valgmuligheder imellem opgaver, at alle har noget at byde ind med (selv om meget ellers er forlist), og hvor den enkelte er et helt nødvendigt tandhjul i det maskineri, der får herregården til at køre rundt.
Beboerne skal erfare, at der er brug for dem. Derfor udspringer en væsentlig del af den pædagogiske tilgang på Møltrup af det, at vi hjælpes ad med at klare dagens opgaver på de talrige værksteder (landbrug, markbrug, skovbrug, slagteri, madbutik, savværk, palleværksted, montage, køkken, café, rengøring, etc..). Der er opgaver til alle.
Da fængselspræsten Johannes Munck i starten af 1900-tallet bevidnede, hvordan håbefulde løsladte fanger fra Vridsløselille – trods gode planer for fremtiden – ofte endte op bag tremmer igen, så fødtes der en tanke og en vision i hans hjerte: Hvis man kunne bruge tiden nyttigt sammen med disse mænd, så måtte der kunne skabes et værdifuldt sammenhold, og man måtte kunne udnytte deres gode kræfter i stedet for at de henfaldt til kriminalitet og alkoholens fristelse.
Denne tanke dannede grundlag for hans stiftelse af Møltrup Optagelseshjem i 1912, og den har sat retningen for arbejdet lige siden.
fra en neuropsykologisk vinkel
”Menneskets aktiviteter er betingelsen for dannelsen af erfaringer (Leontjev). Erfaringer gjort gennem praktiske aktiviteter giver den bredeste påvirkning af sindet.
De mest sårbare mennesker har ofte svært ved selv at aktivere sig til hensigtsmæssige aktiviteter, selv at få etableret en rytme for deres liv, så der dannes grobund for at deres erfaringsverden kan udvides på en sund måde.
Samtalen og anden traditionel behandling er sjældent farbar vej for de mest sårbare eller skadede sind. De nås bedre og med større effekt gennem hverdagens regulerende rytmer, gennem groundende aktiviteter.
Jo mere aktiviteterne rummer systematisk, gentaget, rytmisk aktivitet, des nærmere er man den nyeste forsknings påvisning af, hvordan man bedst heler traumatiserede børn, der vokser op og bliver dysfungerende voksne (Perry)”.
Louise Brückner Wiwe, cand. psych. aut., specialist og supervisor i neuropsykologi og psykopatologi.
På Møltrup skal alle opleve en meningsfuld hverdag gennem det forpligtende opgavefællesskab, der eksisterer omkring herregården og dens drift. Det er afgørende vigtigt for det samlede resultat, at alle tager en tørn efter evne, når opgaverne skal løftes: på marken, i skoven, i staldene, i køkkenet, i slagteriet/pølsemageriet, i caféerne, i gartneriet og på værkstederne omkring de forskellige produktionsaktiviteter.