Brænde

Tørt – lige til at lægge i brændeovnen

LØVTRÆ og NÅLETRÆ: Vi sælger nu for fyringssæsonen 24/25.

På Møltrup Optagelseshjem producerer vi brænde – dels af træ fra egen skov og dels af indkøbt træ.

Brændet produceres af vore beboere i en save/kløvemaskine. Træet bliver afkortet i længde på 25-28 cm, hvorefter det bliver kløvet. Brændet bliver tørret i kasser. Vi producerer brænde i nåletræ og løvtræ (bøg og ask). Vi lagerfører tørret brænde i løvtræ i:

  • 1 kassemeter til afhentning
  • Løs til levering

Bemærk: Brænde af nåletræ skal forudbestilles.

Afhentning og levering

Du er meget velkommen til selv at afhente brændet med din egen trailer. Vi har brændet stående i en tipcontainer med 1 kassemeter – svarende til, hvad en alm. trailer kan indeholde. Vi er klar til at hjælpe med at læsse din trailer på hverdage kl. 8-15.
Vi kan også levere med tipvogn hjemme på din adresse med det antal kassemeter, du ønsker.

PRISER  
Bøg/ask: 1.100,- kr./ kassemeter inkl. moms
Nåletræ: 700,- kr./ kassemeter inkl. moms
Levering: 250,- kr. for de første 15 km – herefter 12,50 kr. pr. km inkl. moms.

FAKTA

BØG OG ASK
Bøg og ask er såkaldte hårde træsorter med en meget høj brændværdi, hvilket giver en renere forbrænding og mindre aske
Bøg og ask anbefales til:
• Brændeovn
• Fastbrændselskedler

NÅLETRÆ
Vort nåletræ er fra egen skov. Nåletræ kan være en fordel til mere specielle ovne og kedler som f.eks. masseovne, hvor det gælder om at opnå en høj temperatur hurtigt.
Nåletræ er også fint til bål, bålmad og lignende.

KASSEMETER
1 kassemeter (1 kubikmeter, hvor brændestykkerne ligge løst mellem hinanden) = ca. 0,65 rummeter (stablet)

BESTILLING OG YDERLIGERE

For yderligere information og bestilling kontakt Georg Sangill.